Hvorfor en samtalebænk?
For mange museumsgængere er museumsbesøget lig med en social aktivitet. Samtidig er området, hvor flygtningelejren lå, stort og besøgende kan have brug for at hvile benene.
Fortællingerne ved bænken skal give stemme til de glemte og underrepræsenterede i historien.
Med samtalebænken vil vi gerne invitere museumsgængere og alle besøgende i parken til at sætte farten ned. Samtalebænken giver bænksidderne en god mulighed for at fordybe sig i den rige og komplekse historie, som ikke længere er så synlig i området, uden at trænge sig på.
Vi tror på, at museumsgængeren har behov for at opleve installationerne i eget tempo med mulighed for at være medskabende, og derfor kan samtalebænken skabe et rum, hvor de kan sætte virkelige ansigter på samtalen.
På skitsen til venstre kan man se en 2-personers bænk med skærm foran. En videreudvikling af dette er bordet med fire bænke, hvor skærmen ville være indlagt i bordet. Her kunne større grupper besøgende have mulighed for at følge med i fortællingerne på skærmen kollektivt.
Vi tror på, at installationen giver besøgende en mulighed for at fordybe sig i autentiske historier. Ved bænken kan de tale sammen om det de har hørt og set i deres eget tempo.
Hvordan formidler samtalebænken flygtningenes historie?
Hovedfokuset er den personlige historie, som findes på skærmen ved samtalebænken. Den kan besøgende benytte sig af for at sætte gang i en samtale om de tyske flygtninge og ikke mindst kontemplere over samtidige flygtningeforhold.
Bænkene er placeret på strategiske steder i hele området langs med stisystemet. Historierne på skærmen er knyttet til dette sted. Som eksempel kan nævnes historier, der fortæller om livet i Theater-Oxbøl fra forskellige perspektiver.
Ved at fokusere på rigtige mennesker, autentiske historier og arkivmateriale i form af video og billeder formidler vi indhold, der involverer dem, som sidder på bænken.
Alle historier bliver enten berettet af flygtningen selv, såfremt det er muligt, eller en lydskuespiller som taler hen over en video af flygtningen og det specifikke sted, hvor bænken står.
Skærmene er levende. Når besøgende sætter sig på bænken er der personer eller scener i bevægelse på skærmen. Dermed fãr de besøgende en oplevelse af at personen i skærmen interagerer med dem. Vi tror på, at det højner interessen og tiden som de besøgende bruger på installationen og sætter et mindeværdigt præg på oplevelsen.
Hvad kan samtalebænken?
Vi har udviklet en bænk med en skærm, som aktiveres vha. bevægelsessensorer.
Samtalebænken er designet med det ældre segment af målgruppen 30-65 årige turister in mente. Derfor aktiveres et lydspor, så snart folk sætter sig, der opfordrer dem til at trykke på skærmen og høre historien om stedet og de oplevelser der er tilknyttet stedet.
Bænken er tiltænkt danske såvel som internationale besøgende. Derfor er designet udformet med nem adgang til sprogændring på brugergrænsefladen og manipulation med lydindstillingen. Der benyttes voice-over, når man skifter til andet brugersprog, så sproget ikke bliver en forhindring for besøgende.
I løbet af fortællingen pauser installationen, og bænksidderne får sat nogle spørgsmål eller dilemmaer, som de kan reflektere over.
Skulle man ikke have lyst til at interagere med installationen på stedet - eller hvis man gerne vil have en specifik fortælling med sig hjem, så er der også mulighed for at trække historierne ned på sin telefon med museets app, som kan tilgås via en QR-kode på pylonen.
Et eksempel på en historie ved samtalebænken
Peter på 17 år er på vej i teater med sine venner. De har arbejdet hele dagen i kosteværkstedet og i aften skal hans særlige udkårne, Hilda, på scenen og spille en sketch. Han glæder sig meget.
På hovedskærmen er der flere historier, som man kan vælge imellem. Alle historier har billede med kort overskrift, så den besøgende kan danne sig et billede af, hvad de kan forvente sig.
Baggrundsbilledet er af Theater-Oxbøl og det er her bænken står. Der er logo af Dansk Flygtningemuseum.
