HTML & CSS - eksamensopgave
Opgave: Kod en hjemmeside op fra bunden ved hjælp af HTML og CSS, valider den og læg den op på eget domæne.
Løsning: Jeg valgte at udvikle min første personlige portfolio i et responsivt design. Jeg har brugt media queries til tre breakpoints; desktop, tablet og smartphone.
Jeg har desuden arbejdet med responsive mål som em, procenter, vh og manipuleret positioner med transform egenskaben ad x-aksen.

Indsigt og læring
Opgaven gav mig rig indsigt i at arbejde praktisk med formattering af hjemmesider, og jeg lærte meget om at arbejde responsivt. Før jeg startede på projektet havde jeg kun arbejdet med mindre ændringer i CSS i Wordpress.
Jeg opnåede forståelse for, hvor kompleks hjemmesideopbygning er og lærte meget hurtigt, at en god struktur gør arbejdet meget lettere. Og hvor vigtigt det er at skrive ren kode, når man skal vende tilbage til det efter en tid eller overlevere sit arbejde til klienter.
Øvelsen var også en god designopgave, hvor jeg skulle gøre mig overvejelser over hvilket udtryk jeg ville sende med portfoliosiden. Derfor arbejdede jeg med style tiles, spørgeskemaer og wireframing for at opnså det rigtige udtryk.
Metoder og værktøjer:
Webudvikling: HTML & CSS.
Design: Photoshop og Illustrator.
Prototype: Adobe XD.
